Min indsats mod klimakrisen
Verdens klimakrise er et fast punkt på dagsordenen uanset, hvor man kigger hen. Det er vigtigt, og derfor synes jeg, det er forventeligt, at man som forbruger ved, hvordan en virksomhed stiller sig til ansvar for at reducere miljøbelastningen i dét omfang, det er muligt. Derfor, har jeg lavet en lille liste her, hvor du kan se, hvad jeg gør for at mindske miljøbelastningen.
Nok har jeg en lille virksomhed, men jeg kan godt være med til at inspirere alligevel, og hvis du vil se hvordan, så læs med herunder.
Indpakning
Når du modtager en pakke fra mig, så modtager du en papkasse, som er fyldt med bionedbrydelige pakkechips, genbrugt bobbelplast, der 50% genanvendt plast og gamle aviser.
Gamle aviser
Rundt om koppen vil der være gammel avispapir for at beskytte koppen. Det er aviser, jeg samler sammen fra min lejlighedsopgang, som alligevel bliver smidt ud.
Fun fact! Aviserne er fra Odense, så man kan se, hvad der rør sig i Odense og omegn. Lidt hyggeligt, ikke?
50% genanvendeligt bobbelplast
Der vil også være bobbelplast rundt om dit keramik. Hele det første år, har jeg ikke købt bobbelplast, men været fast forsynet af venner og familie, som trofast har samlet bobbelplast fra pakker eller flytninger, som jeg har fået i stedet for, at det er blevet smidt ud. Nu er jeg desværre løbet tør, og jeg har derfor bestilt min første rulle bobbelplast. Det er lavet af 50% genanvendeligt plastik, og hvis den afskaffes på genbrugspladsen, eller sorteres som plastik, kan genanvendelsen forsætte til evig tid.
BIO nedbrydelige pakkechips
Bio chipsene, er en type kassefyld, som er produceret med majsmel, hvilket giver et 100% nedbrydelig materiale. Hvis kassefyldet bliver blandet med vand, opløses det til en grød, og på denne måde, kan man tydeligt se forskel på denne type kassefyld og den gammeldags type i ESP plast.
TIP! Har du børn kan de duppe vand på enderne, og "lime" dem sammen, og lave små figurer af de små chips.
Lokal afhentning
Hos sabella keramik, har du mulighed for at afhente din pakke hjemme hos mig privat. Det gør jeg for at kunder har mulighed for at få deres keramik hurtigst muligt, spare penge, men også for at spare på transporten for de store diesel biler. Så hvis du skal forbi Odense til et møde, eller se stand-up i Jyske Banks arena, så skriv til mig, for så finder vi en løsning, så du kan afhente dit keramik, når nu du alligevel er i området.
Genanvendelse af materialer
Lerets cyklus
Ler er et meget medgørligt materiale. Det er også et materiale, som kræver enormt meget arbejde. Først skal det æltes, så det bliver smidigt, dernæst drejes et objekt, nu skal det tørre, og til sidst afdrejes det.
I afdrejningsprocessen, skrabes små spåner af ler af, som giver den sidste finish. Der fjernes noget af vægten, og det er med til at skabe formen på den ting, der er blevet drejet.
De små spåner gemmer jeg i en sæk, og når jeg så har nok, fylder jeg dem i en spand med vand, og lader de tørre lerrester bløde op. Herefter, kan den nu smattede masse, lægges op på en gipsplade som suger vand fra, og det kan æltes op, så det bliver ganske almindeligt ler igen, og jeg er klar til at dreje en ny klump. Det er virkelig the cirkel of life!
Det behøver ikke kun være de små spåner som genbruges. Hvis en skål krakelere, eller noget går i stykker under transporten til ovnen, så kan det bare knuses og kommes ned i posen med lerrester - SÅ SMART!
Glasurens cyklus
Når man glaserer sine emner, kan det gøres på mange forskellige måder. Jeg bruger dyppe teknikken mest. Det er meget simpelt, man dypper hele molevitten ned i spanden, og der er glasur over det hele. Dog skal man huske, at der ikke må være glasur på de flader, som emnet skal stå på i ovnen, og af den grund skal fladen tørres af igen.
Når jeg glasere skraber jeg glasurresterne af, og kommer resterne tilbage i den samme spand, som det kom fra. Nu er glasuren tør og kommer af i små flager, som bare kan røres op igen med den resterende glasur og på den måde, har man mindst muligt spild.
Efterfølgende tørrer jeg efter med en våd svamp. Den suger selvfølgelig en masse glasur, og når jeg hælder vandet fra spanden, vil der ligge glasurrester i alle regnbuens farver. Blandingen gemmer jeg også i en stor spand, som jeg kan blande op, med en pigment farve, og på den måde (forhåbenligt) blande min egen glasur mix en dag, når jeg har nok rester til det.
Strøm
Mine keramik ting bliver brændt i en ovn, som får strøm fra et solcelle anlæg.
Betaling
Hver kunde som betaler med Shopify Pay, sørger for at shopify planter et træ