Her i opstarten af det nye år gik jeg i krig med tallerkner 😍
Å
Det er ikke første gang jeg har prøvet det. Jeg har drejet tallerkner af flere omgang. Først på højskolen og senere hen har jeg lavet nogle stykker, og så glemt alt om dem igen, det er nemlig lidt bøvlet 🥴
Jeg synes der er mange faldgrupper, når man snakker tallerkner, så lad os lige liste dem op 🫡
🫣 Tallerknerne kan blive skæve, og dermed vippe efter sidste brænding
🫣 Tallerknerne kan revne, fordi de er for tynde
🫣 Tallerkner kan blive for tunge, da det kan være svært at forudse hvor meget/lidt ler som skal bruges
🫣 Hvis de skal afdrejes kan det være svært at vurdere hvor meget man kan tage af, uden at de bliver for tynde og knækker/revner
🫣 De er svære at få helt flade, så der ikke er forbydninger hvor sovsen kan løbe hen og gemme sig 🤭
Når nu det er på plads, så lad os kaste os ud i det 😂😂
Step 1 - Vælg din mængde ler
Jeg har går efter at lave en frokost/dessert tallerken ala 22cm. Husk at leret også skrumper ca. 12% så den vil altså kun ende på ca 20cm. Til den størrelse har jeg brugt 1kg ler. Derefter har jeg æltet klumpen.
Step 2 - Centrering
Jeg synes det kan være ret svært at få centeret store klumper som den her, så jeg plejer at lave den så høj og tynd så muligt, fordi det er nemmere at håndtere. Når man drejer tallerkner, skal den ende som det modsatte, altså så flad og bred så muligt, så derfor kan det være en fordel at have formet din klump lidt på forhånd. Lav den rund og forholdsvis flad, så du ikke behøver at trække så meget op i den. Stop først når den er HELT centeret. Hvis ikke, får du tallerkner med skæve kanter, eller du må skære noget af den af, så den bliver for lille 😕
Step 3 - Hjælp fra kloakrørene
Det her tip har jeg set på insta, og det er G E N I A L T ! Jeg har taget et PVC kloakrør, som er omkring bredden på min drejeskiven, så formengentlig 35-40cm, og så er den tyk nok til at få min arm igennem. Så tilfører jeg masser af vand (fordi jeg er en vandgris) for at sikre at leret ikke hænger fast i plastikrøret, stikker armen ind i røret og presser ned på leret. Når man gør sådan, så har du en meget større flade at presse med, og din pres bliver helt ens og jævn. Jeg har aldrig synes det har været svært at få fladen hen jævn, fordi min hånd skal være flere steder på én gang, for at få det samme tryk. Det her trick vil du ELSKE! Det tager også kun 2 minutter at lave, i stedet for 10, så try it out 😍😍
Nu skal du lave kanten præcis som du ønsker, og bagefter lade dem tørre tildækket og langsomt, så de ikke tørre ujævnt eller sprækker 🤞🏼
Husk at brug tid på at måle og afveje nøje, hvis du skal lave flere ens. Jeg plejer at skrive ned hvor meget ler jeg bruger, samt de “våde mål” altså lige når de er blevet drejet. Jeg måle både indvendigt, udvendigt og højde, så de kan stables senere.
Step 4 - Afdrejning
Egentlig er det smag og behag om man ønsker at afdreje sine tallerkner, og derudover kommer det også an på hvor meget ler man har brugt. Hvis man er i tvivl om tykkelsen, kan man tage en skål spids genstand, og presse igennem den, og så holde den finder på, der hvor den flugter med tallerkenfladen, og så kan du se om den er 1cm eller 2, og om der er plads/behov for afdrejning. De tallerkner jeg havde her, var ikke så tykke, så jeg valgte at beholde tykkelsen, men bare dreje kanterne af, og så håber jeg ikke de vejer alt for meget når de kommer ud af ovnen 😂🤞🏼
Hvis du har taget mål, så sørg for at bunden af din tallerken, er smallere end det indre mål. På den måde kommer de til at kunne stables uden problemer 👏🏼
Blå er indre mål, rød er ydre mål
Step 5 - Glasering
Argh glasering af dem her er SÅ trælse 🥴
Jeg føler at det aller nemmeste er penselglasur. For det kræver mindst forberedelse og oprydning, og det er meget lige til. Jeg har dog ikke rigtig penselglasurer, så jeg kan endte dybe dem, hælde glasur henover eller sprøjte glasere. Jeg har købt en sprøjtemalerpistol i bauhaus for ca 400kr, som jeg bruger til mine glasurer. Det her giver det mest ensartede resultat, så det er oftest den jeg går med. Man skal bare være opmærksom på at man skal give den lidt ekstra i forhold til at dybbe dem, i hvert fald i følge min erfaring 🥴
Step 6 - Nyd dine smukke nye tallerkner
Nu er der ikke mere at gøre end at vente og håbe på at ovnen ikke har lavet ulykker og du kan nyde dine nye smukke tallerkner 😍
Husk du som altid kan se meget mere på Instagram om processer 🫶🏼
Har du fået mod på at lave dine egne tallerkner?
Indehaver og stifter af sabella keramik
Isabella❤️
Indsend en kommentar