sabella keramik
Velkommen til mit kreative keramik univers
Herinde vil du finde keramik, der er lavet med passion for detaljer, nytænkning og leg. Se dig lidt omkring, og find dit nye yndlingskeramik. Jeg er sikker på, at den får en helt særlig plads på hylden, og i din hverdag.
Kunsthåndværk i en kop
Da jeg først lærte leret at kende, var jeg så imponeret over alle de ting, og muligheder keramikken har. Min kærlighed faldt for at dreje, og derfor vil du opdage, at alle mine produkter, med få undtagelser, er drejet i hånden. Kunsthåndværk er noget som opstår, når man har en passion og et engagement, for det man laver. Det vil også kunne mærkes, at jeg har lavet hvert enkelt ting med kærlighed.


Bæredygtighed
Verdens klimakrise er et fast punkt på dagsordenen, uanset hvor man kigger hen. Det er et vigtigt punkt på dagsordenen, og derfor synes jeg, det er forventeligt, at man som forbruger ved, hvordan en virksomhed stiller sig til ansvar for at reducere miljø belastningen, i det omfang, det er muligt. Derfor har jeg lavet en lille liste her, hvor du kan se, hvad jeg gør for at mindske miljøbelastningen.
Keramik til hverdagsbrug
Findes der noget værre end, når du har købt et nyt kvalitetsprodukt, men det ikke kan tåle hverdagsbrug? De kommer ind bagerst i skabet, eller bliver kun brugt til særlige anledning.
Jeg kender det godt!
Med dit nye håndlavede keramik, skal du ikke være bange for at bruge det til hverdag. Faktisk, er det et meget slidstærkt materiale, og derfor kan det både tåle mikroovn, traditionel ovn og opvaskemaskine. Håndlavet keramik er altså et kvalitetsprodukt, som også er skabt til hverdags brug.
WIN-WIN RIGHT?


Glasur gøgl
Jeg elsker at lege med glasurerne, og af den grund, glæder jeg mig hver evig eneste gang til, at jeg skal åbne ovnen. Ofte har jeg et nyt eksperiment med, så jeg hele tiden kan udvikle nye og spændende farver og udtryk i mit keramik.
Stentøjsler
Der findes flere forkellige lertyper. Jeg har valgt at lave alle mine produkter, l det ler, som hedder stentøjsler. Det brændes ved mere end 1200 grader, hvilket gør det utrolig slidstærkt. Derudover giver det keramikken gode egenskaber, når det skal bruges til hverdag, da det er vandtæt, og ikke suger vand, selv fra uglaserede områder. Derudover kan man udvikle ufatteligt smukke farvekombinationer.


Slow Studio samarbejde
Jeg brænder Slow Studios værker i min ovn, så hvis du har noget som skal brændes, klik herunder, og kontakt mig, når det er ved at være tid.
Kærlighed til keramikken
Ler er et skønt materiale. Keramik er ikke kun noget, vi ser meget i dag, men det er også et materiale, som har været brugt mange år før det håndlavede keramik trendede. Vi ser både vores børn komme hjem med julegaver fra fritidsordninger. Flere og flere skoler bruger det til undervisning, og der findes ufatteligt meget gammelt og smukt i genbrugsforetningerne rundt omkring i Danmark.
Alle kan få en klump ler i hånden, og skabe noget fantastisk, hvis bare de har en nysgerrighed til materialet.
Det er, hvad jeg gør.
Jeg har kærlighed til leret.